TL;DR
Kort svar: Overgangen fra efterløn til folkepension sker ikke af sig selv, selvom det lyder sådan.
- ✅ Din efterløn stopper automatisk, den dag du når din folkepensionsalder. Du får den for hele måneden.
- ✅ Din folkepension skal du selv søge, på borger.dk, med MitID, senest et par uger før du vil have den udbetalt.
- ✅ Søger du for sent, mister du ikke retten, men du kan gå glip af penge for de måneder, der allerede er gået.
- ✅ Du kan vente med at søge og få et højere beløb resten af livet, hvis du bliver ved med at arbejde.
- ✅ Skatten, ATP og reglerne for arbejde ved siden af ændrer sig markant, når du skifter fra efterløn til folkepension.
Sæt dig ind i det 6 måneder før din folkepensionsalder. Så er du sikker på, at pengene fortsætter uden huller.
Hvornår stopper din efterløn, og hvornår starter folkepensionen?
Din efterløn stopper automatisk, den dag du når din folkepensionsalder. Det kræver ingen handling fra din side, a-kassen ved det, og udbetalingen ophører af sig selv.
Det praktiske, du skal huske:
- Du får efterløn for hele den kalendermåned, hvor du når folkepensionsalderen, også selvom fødselsdagen falder midt i måneden.
- Folkepensionen kan tidligst udbetales fra den følgende måned.
- Der er altså ikke noget hul i indkomsten, hvis du husker at søge i tide, men der er heller ingen automatisk overlevering af pengene fra den ene ordning til den anden.
Eksempel: Fylder du 67 år den 12. oktober 2026, får du din sidste efterlønsudbetaling for hele oktober måned, som normalt, på sidste bankdag. Din folkepension kan tidligst starte fra november.
Folkepensionsalderen er i dag 67 år, men den stiger gradvist for yngre årgange og bliver reguleret efter levetiden. Tjek din egen alder på borger.dk, gæt ikke.
Skal du selv søge folkepension?
Ja. Det er her, de fleste snubler. Modsat efterløn, som bare kører videre måned for måned, kræver folkepension en aktiv ansøgning.
Sådan gør du:
- Log på borger.dk med MitID.
- Find ansøgningen om folkepension, du kan søge tidligst 6 måneder før din folkepensionsalder.
- Angiv, at du kommer fra efterløn, hvis systemet spørger til din nuværende situation.
- Udbetaling Danmark behandler ansøgningen og udbetaler pensionen, fra du er berettiget.
Undtagelsen: Kommer du fra førtidspension, seniorpension eller tidlig pension (Arne-pension), sker overgangen til folkepension automatisk. Du får et brev fra Udbetaling Danmark cirka 6 måneder før. Men kommer du fra efterløn, gælder den automatik ikke, du skal selv trykke på knappen.
Er du fritaget for digital post eller selvbetjening, kan du søge ved personligt fremmøde i kommunens borgerservice i stedet.
Vores anbefaling: Sæt en påmindelse i kalenderen 6 måneder før din folkepensionsalder. Så undgår du at stå uden penge i overgangsmåneden, fordi ansøgningen lå og ventede.
Kan du udskyde folkepensionen?
Ja – og det kan gøre din pension varigt højere. Vælger du at vente med at søge folkepension, selvom du er berettiget, optjener du et såkaldt ventetillæg.
Sådan virker det, kort fortalt:
- Du skal som udgangspunkt arbejde mindst 750 timer om året i den periode, du udskyder.
- Jo længere du venter, jo større bliver tillægget til din grundbeløb og pensionstillæg, livet ud.
- Som eksempel giver 1 års udskydelse (12 måneder) et ventetillæg på omkring 5,7 %. Venter du i 3 år, stiger det til omkring 18-19 %. Venter du i 5 år, nærmer det sig 34-35 %.
- Du kan vælge, om ventetillægget skal udbetales livsvarigt eller over 10 år, det har betydning for, hvor meget du får pr. måned.
Konkret: Har du et grundbeløb og pensionstillæg på f.eks. 12.000 kr. om måneden, og du udskyder i 2 år med et tillæg på ca. 12 %, lægger det groft regnet 1.440 kr. om måneden oveni, resten af livet.
Det er en beslutning, der kræver, at du kan og vil blive ved med at arbejde. Har du ikke lyst eller mulighed for det, giver det ingen mening at vente, så søg folkepensionen med det samme, du er berettiget.
Hvad ændrer sig i din økonomi?
Der er tre ting, du bør kende, før du skifter fra efterløn til folkepension: skat, ATP og reglerne for arbejde ved siden af.
Skat
- Både efterløn og folkepension bliver beskattet som almindelig indkomst.
- Til gengæld er der ekstra fradrag og bundgrænser, der er specifikke for folkepensionister, f.eks. et forhøjet personfradrag. Tjek dit forskudsopgørelse hos Skattestyrelsen, når du skifter status, så du ikke betaler for meget eller for lidt i a conto-skat.
ATP Livslang Pension
- Din ATP bliver først udbetalt, når du når folkepensionsalderen, ikke når du går på efterløn.
- Er din årlige ATP-rettighed over grænsen (ca. 3.600 kr. i 2026), får du den som en løbende, månedlig udbetaling resten af livet.
- Er den under grænsen, får du den i stedet som et engangsbeløb.
- ATP kommer typisk automatisk, men tjek din opgørelse på borger.dk, så du ved, hvad du kan forvente.
Arbejde ved siden af
Her er forskellen størst:
- På efterløn bliver løntimer som udgangspunkt trukket time for time i din udbetaling med et lempet fradrag for de første kroner, du tjener.
- Som folkepensionist må du arbejde, uden at det går ud over dit grundbeløb, der er ingen modregning af din egen lønindkomst i selve grundbeløbet.
- Til gengæld kan en høj arbejdsindkomst godt nedsætte dit pensionstillæg, hvis du tjener over et vist niveau om året.
- Reglerne for arbejde ved siden af ændrer sig markant, når du skifter fra efterløn til folkepension. Læs hele guiden til efterløn regler for at forstå modregningen på efterløn.
Kort sagt: Reglerne er markant mere lempelige for arbejde, når du er kommet over på folkepension, end de var på efterløn. Det er en af de klare fordele ved selve overgangen.
Konkret tidslinje: sådan ser overgangen ud
Lad os tage et fiktivt eksempel: Birgit, født 12. marts 1959.
Birgit går på efterløn som 64-årig og modtager løbende efterløn i knap tre år. Hendes folkepensionsalder er 67 år.
Sådan ser hendes overgang ud:
| Tidspunkt | Hvad sker der |
|---|---|
| September 2025 | Birgit fylder 67 år den 12. september. Hun søger folkepension på borger.dk allerede i marts 2025, 6 måneder før. |
| September 2025 | Birgit får sin sidste efterlønsudbetaling for hele september måned, som vanligt på sidste bankdag. |
| Oktober 2025 | Birgits første folkepension bliver udbetalt, dækkende oktober. Samtidig starter hendes ATP Livslang Pension, hvis den udbetales løbende. |
| Oktober 2025 | Birgit tjekker sin skatteopgørelse og justerer sit forskud, så hun ikke får en ubehagelig overraskelse ved årsopgørelsen. |
Birgit vælger at søge med det samme, fordi hun ikke ønsker at arbejde videre. Havde hun i stedet valgt at blive ved med at arbejde 20 timer om ugen og udskyde folkepensionen i 2 år, ville hun først have søgt i 2027, men til gengæld fået et varigt ventetillæg oveni resten af livet.
Pointen: Uanset om du vælger at søge med det samme eller vente, er det din egen ansøgning, der sætter tingene i gang. Efterlønnen stopper af sig selv. Folkepensionen gør ikke. Nogle mennesker vælger at skifte fra efterløn til arne-pension (tidlig pension) i stedet for at gå direkte på folkepension, hvis de opfylder betingelserne.
Ofte stillede spørgsmål
Stopper efterlønnen automatisk, når jeg når folkepensionsalderen? Ja. Din a-kasse stopper udbetalingen automatisk, den dag du når folkepensionsalderen. Du får efterløn for hele den måned, alderen falder i.
Skal jeg selv søge folkepension, eller sker det automatisk fra efterløn? Du skal selv søge. Modsat overgangen fra førtidspension, seniorpension eller Arne-pension, hvor det sker automatisk, kræver overgangen fra efterløn en aktiv ansøgning på borger.dk.
Hvor lang tid før min folkepensionsalder skal jeg søge? Du kan søge tidligst 6 måneder før. Søg gerne så snart det åbner, så du undgår at mangle penge i overgangsmåneden.
Kan jeg vente med at gå på folkepension for at få mere? Ja. Udskyder du folkepensionen og fortsætter med at arbejde mindst 750 timer om året, optjener du et ventetillæg, der varigt øger din pension.
Må jeg arbejde ved siden af folkepensionen, ligesom på efterløn? Ja, og reglerne er lempeligere. Din arbejdsindkomst modregnes ikke i selve grundbeløbet, men en høj indkomst kan nedsætte dit pensionstillæg.
—
🔄 Klar til at vælge din a-kasse til efterløn?
Alle a-kasser tilbyder de samme efterlønsregler, men priserne varierer.
✅ Find den billigste a-kasse til din situation →
✅ Sammenlign HK, FOA, 3F, BUPL og DSA →
Eller hvis du allerede er medlem og vil skifte:
✅ Skift a-kasse uden at miste dagpenge eller efterlønsret →
Kilder
- Borger.dk – Før du går på folkepension
- Borger.dk – Når du er på folkepension
- Borger.dk – Udskudt pension
- Borger.dk – ATP-bidraget
- Ældre Sagen – Folkepension
- Ældre Sagen – Opsat folkepension
- Beskæftigelsesministeriet – Satser for 2026, folkepension
- Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) – Efterløn
