Fagforeningernes opgaver kan sammenfattes i fire hovedområder.
For det første repræsenterer de medlemmerne ved indgåelse og fornyelse af kollektive overenskomster med arbejdsgiverparten. Almindeligvis løses denne opgave via forhandling og mægling, men manglende evne til at nå et forlig i forhandlingerne kan føre til anvendelse af kollektive kampskridt i form af arbejdskonflikter. Kollektive overenskomster regulerer en betydelig del af arbejdsmarkedet (ca. tre fjerdedele af danske lønmodtagere er dækket af en overenskomst), og de indeholder bestemmelser om centrale forhold relateret til ansættelsesforholdet, bl.a. løn, arbejdstid, overtid, finansiering af efteruddannelse, feriefridage, beskyttelse imod løndumping og arbejdsmarkedspension. Faglige organisationer har tilpasset deres strukturer og medlemskaber for at imødekomme ændringer i arbejdsmarkedet.
For det andet yder de individuel bistand og rådgivning til medlemmerne i forbindelse med sikring af deres rettigheder i henhold til kollektive overenskomster eller lovgivning, i forbindelse med arbejdsløshed, i forbindelse med ansættelse og efteruddannelse samt i forbindelse med lokale kollektive eller individuelle forhandlinger af mere generel karakter. Rådgivningen omkring arbejdsløshed og dagpenge deler fagforeningerne med de fagforeningsorganiserede arbejdsløshedskasser. Akademisk uddannede grupper repræsenteres ofte af fagforeninger som Akademikerne, der dækker både privat- og offentligt ansatte som læger, økonomer og magistre.
For det tredje varetager fagforeninger i mange tilfælde medlemmernes uddannelsesmæssige interesser, bl.a. i forbindelse med fagenes grunduddannelser samt ved organiseringen af efteruddannelse af medlemskredsen; dette foregår ofte i samarbejde med arbejdsgiverparten. Fagforeninger repræsenterer også en betydelig gruppe faglærte og ikke-faglærte funktionærer, hvilket viser en udvikling i den kollektive repræsentation på arbejdsmarkedet.
Endelig for det fjerde udøves politisk påvirkning over for regeringen, Folketinget og den generelle offentlighed med henblik på at fremme lønmodtagervenlig lovgivning og forvaltning. For store dele af fagforeningerne skete dette tidligere primært gennem tætte kontakter mellem hovedorganisationen LO og Socialdemokratiet, mens en del af funktionærfagforeningerne traditionelt omvendt har lagt vægt på at være partipolitisk uafhængige. I perioden siden årtusindskiftet har en række fagforeninger – og også hovedorganisationen LO – opsagt den tætte relation til et bestemt politisk parti. Påvirkningen kan hermed mere tage form af generelle kampagner i pressen e.l.
Fagforeningernes økonomiske grundlag udgøres af medlemskontingentet, som varierer stærkt fra fagforening til fagforening. I 2012 varierede kontingentet mellem knap 100 og godt 500 kr./md. (uden a-kassebidrag). Kontingentet er fradragsberettiget, da det anses som en nødvendig udgift ved at have et arbejde.
Fagforeningernes rolle og ansvar
Fagforeningernes rolle og ansvar er at repræsentere og varetage medlemmernes interesser på arbejdsmarkedet. Dette indebærer at forhandle kollektive overenskomster med arbejdsgiverforeninger, udøve politisk påvirkning over for regeringen og Folketinget, samt at yde individuel bistand og rådgivning til medlemmerne.
Fagforeningerne har en vigtig rolle i at sikre, at medlemmerne får en fair løn og gode arbejdsvilkår. De arbejder også for at fremme medlemmernes uddannelsesmæssige interesser og at sikre, at de får den nødvendige uddannelse og kompetence til at udføre deres arbejde.
Fagforeningerne er også ansvarlige for at repræsentere medlemmerne i forhold til arbejdsgiverne og at sikre, at medlemmerne får den nødvendige støtte og hjælp, hvis de oplever problemer på arbejdet.
I modsætning til arbejdsgiverforeninger, der repræsenterer arbejdsgivernes interesser, er fagforeningernes primære fokus på at varetage medlemmernes interesser og at sikre, at de får en fair behandling på arbejdsmarkedet.
Fagforeningernes opgaver kan opsummeres i fire hovedområder:
Repræsentation af medlemmerne ved indgåelse og fornyelse af kollektive overenskomster med arbejdsgiverparten.
Ydelse af individuel bistand og rådgivning til medlemmerne i forbindelse med sikring af deres rettigheder i henhold til kollektive overenskomster eller lovgivning.
Varetagelse af medlemmernes uddannelsesmæssige interesser, fx i forbindelse med fagenes grunduddannelser og efteruddannelse.
Udøvelse af politisk påvirkning over for regeringen, Folketinget og den generelle offentlighed med henblik på at fremme lønmodtagervenlig lovgivning og forvaltning.
Fagforeningernes rolle og ansvar er altså at sikre, at medlemmerne får en fair behandling på arbejdsmarkedet og at de får den nødvendige støtte og hjælp til at udføre deres arbejde.
Hvilke opgaver varetager fagforeningerne, herunder kollektive overenskomster?
Fagforeningernes opgaver kan sammenfattes i fire hovedområder. For det første repræsenterer fagforeningerne både faglærte og ikke-faglærte arbejdere i forskellige brancher.
For det andet repræsenterer fagforeningerne specialarbejdere samt ikke-faglærte i deres kamp for bedre arbejdsforhold.
For det tredje repræsenterer fagforeningerne også medlemmer med en mellemlang videregående uddannelse, som er organiseret i forskellige hovedorganisationer.
For det fjerde repræsenterer fagforeningerne privatansatte grupper, herunder funktionærer og akademikere fra den private sektor.