Den skattefri præmie er statens belønning til dig, der ikke straks trækker dig tilbage, når efterlønsalderen banker på. Du arbejder videre, og til gengæld får du et skattefrit engangsbeløb, når du når folkepensionsalderen. Op til 190.440 kr., helt uden skat.

Her er alt du skal vide om reglerne, beløbene og hvornår det faktisk kan betale sig.

---

TL;DR – det vigtigste på 30 sekunder

• Den skattefri præmie er en bonus på op til 190.440 kr. du optjener ved at blive på arbejdsmarkedet efter efterlønsalderen
• Du optjener 1 portion (15.870 kr.) for hver 481 arbejdstimer, svarende til ca. 3 måneders fuldtidsarbejde
• Max 12 portioner = 190.440 kr., udbetalt skattefrit når du når folkepensionsalderen
• Er du født 1. juli 1959 eller senere: du skal vente 2 år + arbejde 3.120 timer, inden du kan optjene præmie mens du er på efterløn
• Præmien udbetales ikke automatisk, du skal søge om den hos din a-kasse senest 3 år efter du er blevet folkepensionist
• Deltidsforsikrede: 10.580 kr. pr. portion, max 126.960 kr.

Se vores komplette guide til efterløn for den brede introduktion til ordningen.

---

Hvad er den skattefri præmie?

Den skattefri præmie er en kontant belønning fra staten til dig, der ikke bruger din efterlønsret med det samme, men i stedet fortsætter med at arbejde, selvom du har ret til at gå på efterløn.

Tanken er enkel: Hvis du arbejder videre frem for at trække dig tilbage, sparer staten penge på efterlønnen. Til gengæld får du en præmie.

Præmien optjenes portionsvis og udbetales som et skattefrit engangsbeløb, når du når folkepensionsalderen. Det er din a-kasse der udbetaler den, men kun hvis du søger om det.

Vigtigt at forstå: Præmien er ikke en pensionsopsparing. Det er en belønning for fortsat arbejde. Du optjener den ved at arbejde timer, du ellers kunne have fået efterløn for. Du betaler hverken indkomstskat eller arbejdsmarkedsbidrag af beløbet, det er en af de få virkelig skattefrie udbetalinger, der stadig eksisterer i Danmark.

Dit efterlønsbevis er startskuddet. Fra den dato, der står på beviset, kan du begynde at optjene præmie – forudsat du opfylder betingelserne for dit fødselsår.

---

Skattefri præmie beløb 2026, hvad får du pr. portion?

Beløbene er reguleret fra 1. januar 2026 og ser sådan ud:

	Fuldtidsforsikret	Deltidsforsikret
Pr. portion (481 timer)	15.870 kr.	10.580 kr.
Max portioner	12	12
Max samlet præmie	190.440 kr.	126.960 kr.

Kilde: Vejledning nr. 10230 af 09/12/2025 om satser på arbejdsløshedsforsikringens område 2026, Beskæftigelsesministeriet.

Hvad får du ved 1–12 portioner?

Her er det fulde billede for fuldtidsforsikrede:

Arbejde (fuldtid)	Portioner	Skattefri præmie
~3 måneder (481 timer)	1	15.870 kr.
~6 måneder (962 timer)	2	31.740 kr.
~9 måneder (1.443 timer)	3	47.610 kr.
~1 år (1.924 timer)	4	63.480 kr.
~1,5 år (2.886 timer)	6	95.220 kr.
~2 år (3.848 timer)	8	126.960 kr.
~3 år (5.772 timer)	12 (max)	190.440 kr.

Du kan kun optjene hele portioner. Har du fx arbejdet 960 timer, får du 1 portion, ikke 2. Den resterende time tæller ikke. Det er derfor en god idé at bede din a-kasse om en foreløbig optælling ca. 6 måneder før folkepensionsalderen, så du ikke mister en hel portion på grund af en enkelt manglende time.

Efterløn sats 2026 for fuldtidsforsikrede er 22.041 kr. pr. måned (100 %-satsen), det tal er relevant, når vi senere regner på, om det kan betale sig at udskyde.

---

Reglerne for at optjene skattefri præmie

Reglerne afhænger af dit fødselsår. Her er overblikket.

Født 1. juli 1959 eller senere (de fleste)

Du kan begynde at optjene præmie fra den dato, der står på dit efterlønsbevis, blot ved at arbejde videre uden at søge efterløn.

Men vil du optjene præmie mens du er på efterløn, skal du opfylde to betingelser:

1. Du skal have ventet mindst 2 år med at gå på efterløn efter du fik dit efterlønsbevis
2. Du skal have arbejdet mindst 3.120 timer som fuldtidsforsikret (eller 2.496 timer som deltidsforsikret) i de 2 år

Opfylder du begge betingelser, optjener du herefter 1 portion for hver 481 timer du arbejder uanset om du er på efterløn eller ej.

Kan du optjene præmie uden at gå på efterløn? Ja. Hvis du blot fortsætter med at arbejde efter efterlønsalderen uden at søge efterløn, optjener du automatisk præmie for hver 481 timer, uden 2-årsreglen og timekravet.

Spor	Betingelse	Præmie pr. 481 timer
Fortsætter med at arbejde (ingen efterløn)	Ingen ventetid	✅ 15.870 kr.
Går på efterløn + arbejder	2 år ventetid + 3.120 timers arbejde	✅ 15.870 kr.

Særregler for ældre årgange

Er du født før 1. juli 1959, gælder kortere ventetider og lavere timekrav:

Fødselsår	Ventetid	Timekrav i venteperioden
1. juli 1956 – 31. december 1958	1 år	1.560 timer (fuldtid) / 1.248 timer (deltid)
1. januar 1959 – 30. juni 1959	6 måneder	780 timer (fuldtid) / 624 timer (deltid)
1. juli 1959 eller senere	2 år	3.120 timer (fuldtid) / 2.496 timer (deltid)

Kilde: borger.dk – Skattefri præmie (skrevet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering).

Se i øvrigt de fulde regler for efterløn for en samlet gennemgang af betingelserne.

---

Hvornår og hvordan udbetales præmien?

Hvornår: Præmien udbetales som et engangsbeløb, når du når folkepensionsalderen. Den udbetales ikke løbende, og ikke på et tidligere tidspunkt.

Hvem udbetaler: Din a-kasse udbetaler præmien, men kun hvis du søger om det.

Vigtig deadline: Du skal søge om din skattefri præmie hos din a-kasse senest 3 år efter du er blevet folkepensionist. Gør du ikke det, mister du retten til præmien efter forældelseslovens regler. Sæt en reminder i din kalender.

Er den virkelig skattefri? Ja. Præmien er 100 % skattefri, du betaler hverken indkomstskat eller arbejdsmarkedsbidrag af beløbet. Det er en af de få skattefrie udbetalinger, der stadig eksisterer i Danmark.

Selvstændig erhvervsdrivende: Optjener du timer som selvstændig, er det din omsætning, ikke dine løntimer, der er afgørende for, hvor mange timer du kan medregne. Kontakt din a-kasse for en konkret vurdering.

---

Kan det betale sig at udskyde efterlønen for præmiens skyld?

Det er det spørgsmål de fleste stiller. Svaret er sjældent et rungende ja.

Lad os sætte tal på med et konkret eksempel. Vi bruger efterløn sats 2026 på 22.041 kr./md. og antager folkepensionsalder på 67 år og efterlønsalder på 64 år.

Scenarie A: Du går på efterløn straks ved efterlønsalderen (64 år)

• Efterløn i 3 år: 22.041 kr./md. × 36 måneder = 793.476 kr.
• Skattefri præmie: 0 kr. (ingen ventetid opfyldt)
• Samlet udbetalt: 793.476 kr.

Scenarie B: Du udskyder 2 år og arbejder (starter på efterløn som 66-årig)

• Tabt efterløn i 2 år: 22.041 kr. × 24 måneder = 529.000 kr. (ikke modtaget)
• Efterløn i 1 år (66–67): 22.041 kr. × 12 måneder = 264.492 kr.
• Skattefri præmie (8 portioner ved ~2 år fuldtid): 126.960 kr.
• Samlet udbetalt: 391.452 kr.

Konklusionen er klar: For de fleste kan det ikke betale sig at udskyde efterlønnen udelukkende for præmiens skyld. Du mister langt mere i efterløn, end du vinder i præmie.

Hvornår giver det alligevel mening?

• Hvis du elsker dit arbejde og ikke ønsker at gå på efterløn alligevel, så er præmien en ren bonus
• Hvis du har en stor pensionsopsparing, der vil blive modregnet i efterlønen. Modregningen kan gøre efterlønen så lav, at det er bedre at arbejde videre og optjene præmie i stedet
• Hvis du er selvstændig og ikke kan trække dig tilbage på et bestemt tidspunkt uanset hvad

Vores vurdering: Præmien er et godt supplement, ikke en strategi i sig selv. Udskyd kun efterlønnen, hvis du alligevel ville arbejde videre. Vil du gå på efterløn, så gå på efterløn. De 190.440 kr. kompenserer ikke for tre års tabt efterløn.

---

Hvad reducerer din skattefri præmie?

Visse perioder og forhold trækker fra i din maksimale optjening:

• Dagpenge – 1 måneds dagpenge svarer til 160,33 timer, der fratrækkes fra dit maksimum på 5.772 timer
• Efterløn – timer du modtager efterløn for, tæller ikke som optjeningstimer (de fratrækkes også fra max-timerne)
• Manglende efterlønsbidrag – er du tilmeldt via fortrydelsesordningen, reduceres præmien med 4 % pr. manglende bidragsår
• Arbejde i udlandet – kun arbejde i Danmark, Grønland, Færøerne, EØS-lande, Schweiz og Storbritannien tæller med
• Hverv og honorarer – offentlige og private hverv, der ikke er egentligt lønarbejde, tæller ikke med

Kontakt din a-kasse, hvis du er i tvivl om, hvordan din konkrete situation påvirker optjeningen. Det er altid dem, der træffer den endelige afgørelse.

Vil du finde den billigste a-kasse til din situation? Se vores oversigt og find billigste a-kasse.

---

Ofte stillede spørgsmål om skattefri præmie efterløn

Hvad er den skattefri præmie ved efterløn? Den skattefri præmie er et kontant engangsbeløb, du optjener ved at arbejde videre efter efterlønsalderen frem for at gå på efterløn med det samme. Præmien udbetales skattefrit af din a-kasse, når du når folkepensionsalderen.

Hvor meget er den skattefri præmie i 2026? I 2026 er én portion 15.870 kr. for fuldtidsforsikrede og 10.580 kr. for deltidsforsikrede. Du kan max optjene 12 portioner, svarende til 190.440 kr. (fuldtid) eller 126.960 kr. (deltid).

Hvornår optjener jeg skattefri præmie? Du optjener 1 portion for hver 481 arbejdstimer, du arbejder efter du har modtaget dit efterlønsbevis. Hvis du er på efterløn og vil optjene præmie samtidig, skal du have ventet mindst 2 år og arbejdet mindst 3.120 timer (fuldtid), se reglerne for dit fødselsår ovenfor.

Skal jeg søge om den skattefri præmie? Ja. Præmien udbetales ikke automatisk. Du skal søge om den hos din a-kasse, når du når folkepensionsalderen. Fristen er 3 år efter du er blevet folkepensionist – overskrider du fristen, mister du retten.

Kan jeg få skattefri præmie og efterløn samtidig? Ja, det kan du, men kun hvis du opfylder 2-årsreglen og timekravet. Du skal have ventet 2 år med at gå på efterløn og have arbejdet 3.120 timer (fuldtid) i den periode. Derefter kan arbejdstimer, der fratrækkes i efterlønen, tælle med til præmieoptjeningen.

Hvad er 2-årsreglen for skattefri præmie? 2-årsreglen gælder for dig, der er født 1. juli 1959 eller senere. Den siger, at du skal vente mindst 2 år med at gå på efterløn efter du fik dit efterlønsbevis – og i den periode arbejde mindst 3.120 timer som fuldtidsforsikret. Opfylder du det, kan du optjene præmie, selv mens du er på efterløn.

Hvornår udbetales den skattefri præmie? Præmien udbetales som et engangsbeløb, når du når folkepensionsalderen. Den udbetales ikke løbende og ikke tidligere. Husk at søge om den hos din a-kasse, senest 3 år efter du er folkepensionist.

Kan det betale sig at udskyde efterlønen for at få skattefri præmie? For de fleste: nej. Du mister langt mere i efterløn, end du vinder i præmie. Præmien giver bedst mening, hvis du alligevel ønsker at arbejde videre, eller hvis din pensionsopsparing vil blive hårdt modregnet i efterlønen. Læs mere om hvornår kan man gå på efterløn og hvad der passer til din situation.

---

Nyttige kilder

• borger.dk – Skattefri præmie (skrevet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering)
• Beskæftigelsesministeriet – Satser for 2026
• Retsinformation – Vejledning nr. 10230 af 09/12/2025 om satser på arbejdsløshedsforsikringens område 2026
• STAR – Efterløn og skattefri præmie
• Retsinformation – Bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesregel og skattefri præmie mv.

Efterlønsordningen er ikke enkel. Der er seks betingelser, du skal opfylde på én gang, og reglerne for modregning overrasker mange. Her får du et samlet overblik, uden fagsprog og uden at du behøver ringe til din a-kasse for at forstå det grundlæggende.

TL;DR – det vigtigste på 30 sekunder

• Du skal opfylde 6 betingelser for at få efterløn: a-kasse, alder, 30 års bidrag, indkomst, efterlønsbevis og bopæl
• Du må gerne arbejde på efterløn, men dine timer modregnes direkte, time for time (max 145,53 timer/md. for fuldtidsforsikrede)
• Din arbejdsmarkedspension modregnes med 64 %, det kan betyde langt mindre i efterløn end du forventer
• Du mister retten til efterløn, hvis du melder dig ud af a-kassen
• Efterlønsbidraget kan overføres skattefrit til pension, hvis du aldrig bruger efterlønen
• Er efterløn afskaffet? Nej, men efterlønsalderen er hævet til 63–66 år afhængigt af dit fødselsår

Se også vores komplette guide til efterløn for satser, beregner og valg af a-kasse.

---

De 6 betingelser for at få efterløn

Alle seks skal være opfyldt på samme tid, når du søger om efterløn. Mangler du én, får du afslag, uanset hvor mange år du har betalt bidrag.

✅ 1. A-kassemedlem Du skal være meldt ind i en a-kasse, der tilbyder efterlønsordningen. Det gælder stadig, mens du er på efterløn, du skal bare ikke længere betale efterlønsbidrag, når du har fået dit efterlønsbevis.

✅ 2. Efterlønsalderen Du skal have nået din personlige efterlønsalder. Den ligger mellem 63 og 66 år afhængigt af dit fødselsår. Læs mere om hvornår kan man gå på efterløn, herunder den præcise alderstabel.

✅ 3. 30 års efterlønsbidrag Du skal have indbetalt efterlønsbidrag i mindst 30 år og senest have startet fra du fyldte 30 år. Er du født før 1. januar 1978, gælder lempeligere overgangsregler, spørg din a-kasse.

✅ 4. Indkomst- eller beskæftigelseskrav Inden for de seneste 3 år skal du have opfyldt ét af disse krav:

Forsikringstype	Indkomstkrav	Eller beskæftigelseskrav
Fuldtidsforsikret	286.632 kr.	1.924 løntimer
Deltidsforsikret	191.088 kr.	1.258 løntimer

Tallene er 2026-satser fra borger.dk.

✅ 5. Gyldigt efterlønsbevis Beviset udstedes af din a-kasse, når du opfylder betingelserne. Det giver dig bl.a. ret til at gå på efterløn på et senere tidspunkt og til eventuel skattefri præmie.

✅ 6. Bopæl Du skal bo i Danmark, Færøerne, Grønland, et EU/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien.

Opfylder du alle 6? Kontakt din a-kasse for en personlig vurdering, de kan beregne din konkrete efterløn og vurdere, om du er klar.

---

Regler for arbejde under efterløn: Modregning time for time

Det er det spørgsmål, vi oftest ser: Må jeg arbejde, mens jeg er på efterløn?

Svaret er ja. Men der er en direkte konsekvens.

Grundreglen: time for time

Hver time du arbejder, trækkes fra din efterløn. Ikke fra din løn, fra din efterløn. Sådan fungerer det i praksis:

Arbejdstimer pr. måned	Hvad sker der?
0 timer	Fuld efterløn udbetales
1–145,53 timer	Efterløn udbetales for de resterende timer
Over 145,53 timer	Ingen efterløn udbetales den måned

Grænsen på 145,53 timer svarer til, at du ikke kan få efterløn i en måned, hvis du arbejder mere end det, fordi efterløn beregnes for 160,33 timer om måneden, og der er en mindsteudbetalingsregel på 14,8 timer.

Den lempelige fradragsregel

Tjener du under 305,59 kr. i timen (2026), gælder en særlig lempelig beregning. Din løn omregnes til færre timer, end du faktisk har arbejdet, så du beholder mere af efterlønen.

Reglen gælder dog kun for de første 47.233 kr./år i arbejdsindtægt. Tjener du mere end det, beregnes fradraget normalt igen.

Bemærk: Bruger du den lempelige regel, må du som fuldtidsforsikret højst arbejde 128 timer/md., ikke 145,53.

Frivilligt arbejde

Frivilligt, ulønnet arbejde i en forening eller lignende påvirker ikke din efterløn. Du kan hjælpe til uden fradrag, så længe det er ulønnet og ikke kan udbydes som almindeligt lønarbejde.

Selvstændig virksomhed

Du kan drive begrænset selvstændig virksomhed under efterløn, men kun med forhåndsgodkendelse fra din a-kasse. Der er fire ordninger (bl.a. 80,17-timers-ordningen og 400-timers-ordningen), og timerne modregnes på samme måde som lønarbejde. Søg tilladelse i god tid, gerne op til 6 måneder før du går på efterløn.

Du kan desuden optjene en skattefri præmie, hvis du venter med at gå på efterløn og arbejder i et vist omfang.

---

Regler for pension og efterløn, modregning i satsen

Her bliver mange overraskede. Din pension modregnes i din efterløn, uanset om du får den udbetalt eller ej. Det er vigtigt at forstå, inden du beslutter dig.

Arbejdsmarkedspension (livsvarig)

64 % af den årlige pensionsydelse modregnes i din efterløn.

Eksempel: Har du en arbejdsmarkedspension, der giver 5.000 kr./md., modregnes 3.200 kr./md. i din efterløn. Du får altså ikke 22.041 kr., men 18.841 kr. (ved 100 %-satsen).

Rate- og kapitalpension samt private pensioner

4 % af pensionens bruttoværdi modregnes pr. år.

Eksempel: Har du en ratepension på 500.000 kr., modregnes 20.000 kr./år svarende til 1.667 kr./md. i din efterløn.

Oversigt over pensionsmodregning

Pensionstype	Modregning
Livsvarig arbejdsmarkedspension	64 % af årlig ydelse
Ratepension / kapitalpension	4 % af bruttoværdi pr. år
Private pensioner (ikke-livsvarige)	4 % af bruttoværdi pr. år
ATP (Arbejdsmarkedets Tillægspension)	Ingen modregning
Folkepension	Ingen modregning

ATP er den eneste pensionstype, der er undtaget fra modregning. Alle andre pensioner også dem, der endnu ikke udbetales, tæller med.

Vigtigt om 91 %-satsen: Har du en stor pensionsopsparing, kan det betyde, at du kun kan få 91 %-satsen (20.057 kr./md. for fuldtidsforsikrede) i stedet for 100 %-satsen. Tjek det med din a-kasse, inden du beslutter dig.

Efterløn og pensionsalder hænger tæt sammen: jo tættere du er på folkepensionsalderen, jo kortere tid er der til at nyde efterlønen, og jo mere tæller pensionsmodregningen.

---

Hvad mister du retten til efterløn ved?

Efterlønsretten er ikke permanent. Den kan bortfalde, og i nogle tilfælde uden varsel.

Du mister retten til efterløn, hvis:

• Du melder dig ud af a-kassen – efterlønsretten bortfalder straks og kan ikke genvindes
• Du holder op med at betale efterlønsbidrag uden at have opfyldt 30-års-kravet
• Du ikke opfylder indkomstkravet (286.632 kr. inden for 3 år) på det tidspunkt, du ønsker at gå på efterløn
• Du modtager folkepension – de to ydelser kan ikke kombineres
• Du ikke indsender dit efterlønskort til a-kassen rettidigt, du kan miste retten til efterløn for den pågældende måned

Vigtigt om udmeldelse af efterlønsordningen (men ikke a-kassen): Du kan melde dig ud af selve efterlønsordningen og forblive i a-kassen. Så kan du få dine indbetalte bidrag udbetalt. Men du mister retten til efterløn permanent. Læs mere i næste afsnit.

---

Efterlønsbidrag: Betaling og udbetaling

Hvad betaler du?

Forsikringstype	Pr. måned	Pr. år
Fuldtidsforsikret	593 kr.	7.116 kr.
Deltidsforsikret	396 kr.	4.752 kr.

Bidraget opkræves af din a-kasse sammen med det normale kontingent.

Hvad sker med pengene, hvis du ikke bruger efterlønen?

Der er to scenarier:

Scenario 1: Du når folkepensionsalderen uden at have brugt efterlønen Dine indbetalte bidrag overføres skattefrit til en pensionsordning. Vælger du kontant udbetaling i stedet, betaler du indkomstskat eller 30 % afgift i særlige tilfælde.

Scenario 2: Du melder dig ud af efterlønsordningen før tid Du kan få dine bidrag udbetalt, men skal betale indkomstskat. Du mister retten til efterløn permanent.

Situation	Udbetaling	Skat
Aldrig brugt efterløn, overføres til pension ved folkepensionsalder	Ja	Skattefrit
Aldrig brugt efterløn, kontant udbetaling	Ja	Indkomstskat
Udmeldt af efterlønsordningen	Ja	Indkomstskat
Død inden folkepensionsalder	Til dødsbo	Afgift

---

Er efterløn afskaffet?

Nej, efterløn er ikke afskaffet. Efterlønsordningen eksisterer stadig og kan bruges af alle, der opfylder betingelserne.

Det, der er sket, er dette: Som led i Tilbagetrækningsreformen fra 2011 er efterlønsalderen gradvist hævet. Tidligere kunne man gå på efterløn fra 60 år. I dag er efterlønsalderen 63–66 år afhængigt af fødselsår. For dem, der er født efter 1970, justeres alderen løbende med den gennemsnitlige levealder.

Efterlønsordningen er ikke planlagt afskaffet, men den politiske debat om dens fremtid fortsætter.

VORES VURDERING: Er efterløn stadig en god ordning at betale til i 2026?

Når du vurderer, om efterlønsbidrag er pengene værd, spiller tre ting særligt ind i 2026:

• Hævet efterlønsalder: Efterlønsalderen ligger tidligst på 64 år, mens folkepensionsalderen er omkring 67 år, så “gevinsten” er reelt et par års tidligere tilbagetrækning, ikke de 5 klassiske år.
• Pensionsmodregning: Har du større arbejdsmarkedspension eller privat opsparing, bliver efterlønnen modregnet, så den udbetalte ydelse kan falde markant.
• Alternativer som tidlig pension/egen opsparing: Ordninger som tidlig pension (“Arne-pension” m.m.) og fleksible pensionsopsparinger gør det mere attraktivt for mange at bruge egne midler eller andre ydelser i stedet for at binde sig til efterlønsordningen.

For en gennemsnitlig fuldtidsforsikret kan efterløn i 2026 give op til ca. 22.000 kr. om måneden før skat, men beløbet forudsætter både høj tidligere indkomst og opfyldelse af særlige regler, og reduceres ved pensionsmodregning. Samtidig betaler du løbende efterlønsbidrag i mange år, uden garanti for at det kan svare sig i nettotal.

Hvornår kan efterløn stadig være en god idé?

Efterløn kan stadig være attraktiv, hvis:

• Du forventer begrænsede pensionsopsparinger, så modregningen bliver relativt lille.
• Du realistisk regner med at forlade arbejdsmarkedet før folkepensionen og ikke har andre stærke ordninger til tidlig tilbagetrækning.
• Du gerne vil have mulighed for at udskyde efterlønnen og dermed optjene skattefri præmie, hvis du alligevel fortsætter med at arbejde.

I mange andre tilfælde vil fleksibel opsparing, ekstra indbetaling til pension og eventuel tidlig pension være mere økonomisk og mindre låst end at betale til efterløn.

---

Ofte stillede spørgsmål om efterløn regler

Hvad er reglerne for efterløn i 2026?

Du skal opfylde seks betingelser: a-kassemedlemskab, nået efterlønsalderen (63–66 år), 30 års efterlønsbidrag, indkomstkrav på 286.632 kr. inden for 3 år (fuldtidsforsikret), gyldigt efterlønsbevis og bopæl i Danmark eller et godkendt land. Reglerne for efterløn gælder fra det tidspunkt, du søger om at gå på efterløn, ikke fra du begyndte at indbetale.

Kan man arbejde på efterløn?

Ja, du må gerne arbejde, mens du er på efterløn. Dine arbejdstimer modregnes dog direkte i din efterløn – time for time. Tjener du under 305,59 kr./time, kan du bruge den lempelige fradragsregel, som giver et lidt lavere fradrag for de første 47.233 kr. i årsindtægt.

Hvor mange timer må man arbejde på efterløn?

Som fuldtidsforsikret kan du arbejde op til 145,53 timer om måneden og stadig få noget i efterløn. Arbejder du mere, udbetales der ingen efterløn den måned. Bruger du den lempelige fradragsregel, er grænsen lavere: 128 timer/md.

Hvad sker der med min pension, når jeg går på efterløn?

Din arbejdsmarkedspension (livsvarig) modregnes med 64 % af den årlige ydelse. Rate- og kapitalpensioner modregnes med 4 % af bruttoværdien pr. år. ATP modregnes ikke. Modregningen sker, uanset om du faktisk får pensionen udbetalt eller ej.

Hvornår mister man retten til efterløn?

Du mister retten, hvis du melder dig ud af a-kassen, ikke opfylder indkomstkravet på tidspunktet for overgangen, begynder at modtage folkepension, eller ikke indsender dit efterlønskort rettidigt. Udmeldelse af a-kassen er den mest alvorlige, den kan ikke fortrydes.

Kan man gå på efterløn og modtage folkepension samtidig?

Nej. Efterløn og folkepension kan ikke kombineres. Efterløn stopper automatisk senest ved udgangen af den måned, du når folkepensionsalderen. Herefter overgår du til folkepension.

Hvad sker der med efterlønsbidragene, hvis jeg ikke bruger efterlønen?

Når du når folkepensionsalderen uden at have brugt efterlønen, kan dine bidrag overføres skattefrit til en pensionsordning. Vælger du kontant udbetaling, betaler du indkomstskat. Melder du dig ud af efterlønsordningen før tid, kan du også få pengene tilbage, men med skat og uden ret til efterløn fremover.

Er efterløn det samme som folkepension?

Nej. Efterløn er en frivillig, bidragsfinansieret tilbagetrækningsordning for a-kassemedlemmer, der ønsker at stoppe arbejdslivet inden folkepensionsalderen. Folkepension er en universel ydelse, alle danskere har ret til ved folkepensionsalderen uanset a-kassemedlemskab.

Kan man melde sig ud af efterlønsordningen?

Ja. Du kan til enhver tid melde dig skriftligt ud af efterlønsordningen hos din a-kasse, og forblive i a-kassen. Du kan så få dine bidrag tilbage (med skat), men du mister retten til efterløn permanent. Der er en fortrydelsesordning, men den har klare begrænsninger og giver typisk en lavere efterløn.

Hvilken a-kasse er bedst til efterløn?

Alle a-kasser, der tilbyder efterlønsordningen, administrerer de samme regler, fastsat af staten. Forskellen ligger i pris, service og rådgivning. Brug vores guide til at finde billigste a-kasse og sammenlign, hvad du faktisk får for pengene.

---

Nyttige kilder

• borger.dk: Før du går på efterløn
• borger.dk: Arbejde og efterløn – Når du er på efterløn
• Beskæftigelsesministeriet: Efterløn – satser for 2026
• STAR: Efterløn – regler og vejledning
• Retsinformation: Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling

Kort svar: Hvornår du kan gå på efterløn afhænger primært af dit fødselsår og om du har indbetalt efterlønsbidrag i mindst 30 år. For de fleste danskere, der er aktive på arbejdsmarkedet i dag, er svaret et sted mellem 64 og 67 år.

Læs vores komplette guide til efterløn for det fulde overblik eller bliv klogere på detaljerne herunder.

---

TL;DR – det vigtigste på 30 sekunder

• Efterlønsalderen i 2026 er 64 år for de fleste (født 1959–1962)
• Din præcise alder afhænger af dit fødselsår, se tabellen nedenfor
• Du skal have indbetalt efterlønsbidrag i mindst 30 år og senest startet fra du fyldte 30 år
• Efterlønsperioden varer typisk 3 år frem til folkepensionsalderen
• Brug beregneren nedenfor til at finde din præcise startdato

---

Hvornår kan man gå på efterløn: Efterlønsalder efter fødselsår

Efterlønsalderen er ikke den samme for alle. Den er steget gradvist som følge af politiske reformer, primært Velfærdsaftalen fra 2006 og Tilbagetrækningsreformen fra 2011. Jo yngre du er, desto senere kan du gå på efterløn.

Tabellen herunder er baseret på de officielle tal fra borger.dk:

Fødselsdato	Efterlønsalder	Folkepensionsalder	Efterlønsperiode
1. juli 1956 – 31. december 1958	63 år	67 år	4 år
1. januar 1959 – 30. juni 1959	63,5 år	67 år	3,5 år
1. juli 1959 – 31. december 1962	64 år	67 år	3 år
1. januar 1963 – 31. december 1966	65 år	68 år	3 år
1. januar 1967 – 31. december 1970	66 år	69 år	3 år
Født efter 1970	67 år (vejledende)	70 år (vejledende)	3 år

Vigtigt for dig, der er født efter 1970: Din efterlønsalder reguleres løbende ud fra den gennemsnitlige levealder i Danmark. Det tal på 67 år er vejledende, kontakt din a-kasse for den præcise alder, der gælder for dig.

Er du usikker på din præcise startdato? Brug beregneren nedenfor.

---

📊 Efterløns-beregner

Din fødselsdato

Første indbetaling af efterlønsbidrag

Måned Vælg måned Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December

Årstal Vælg årstal 2026 2025 2024 2023 2022 2021 2020 2019 2018 2017 2016 2015 2014 2013 2012 2011 2010 2009 2008 2007 2006 2005 2004 2003 2002 2001 2000 1999 1998 1997 1996 1995 1994 1993 1992 1991 1990 1989 1988 1987 1986 1985 1984 1983 1982 1981 1980 1979 1978 1977 1976 1975 1974 1973 1972 1971 1970

🎯 Beregn min efterlønsalder →

Har du endnu ikke en a-kasse?
Du skal være meldt ind for at optjene efterlønsret.

Find billigste a-kasse →

---

30-år kravet: Hvornår skal du senest melde dig ind?

Dette er den betingelse, flest overser og den kan koste dig retten til efterløn, hvis du venter for længe. Efterløn krav og efterløn regler er klare på dette punkt: det handler ikke kun om alder, men om hvornår du startede.

Standardreglen (født 1978 og senere)

• Du skal have indbetalt efterlønsbidrag i mindst 30 år
• Du skal have startet senest den dag du fyldte 30 år
• Eksempel: Er du født 15. marts 1985, skulle du have meldt dig ind senest 15. marts 2015

Det er en hård regel. Har du overskredet din 30-årsdag uden at være tilmeldt, kan du som udgangspunkt ikke opfylde kravet.

Overgangsregler for ældre årgange

Heldigvis gælder der lempeligere regler for de ældre årgange. Se oversigten her:

Fødselsår	Særregel
Født før 1. januar 1959	Mindst 20 år indbetaling inden for de seneste 25 år
Født 1959–1975	Indbetalt uafbrudt fra 1. januar 2008 ELLER mindst 25 år i alt
Født 1976–1977	Startet senest det år du fyldte 32 år, 30 år i alt
Født 1978 og senere	Startet senest den dag du fyldte 30 år, 30 år i alt

Du kan læse mere om de specifikke efterløn regler og overgangsbestemmelserne, hvis du vil dykke dybere ned i reglerne for din årgang.

Er du i tvivl om du opfylder kravet? Brug beregneren ovenfor, den viser om dit 30-år krav er opfyldt.

---

Hvad er efterlønsbeviset, og hvornår søger du det?

Efterlønsbeviset er din garanti. Det er dokumentationen for, at du har opfyldt alle betingelserne for efterløn, og det giver dig en række vigtige rettigheder:

✅ Ret til at gå på efterløn på et selvvalgt tidspunkt efter efterlønsalderen

✅ Ret til efterløn selv hvis du bliver syg og ikke kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet

✅ Mulighed for at optjene skattefri præmie (op til 190.440 kr. for fuldtidsforsikrede) ved at arbejde efter beviset er udstedt

✅ Du stopper med at betale efterlønsbidrag, når beviset er udstedt

Hvornår søger du det?

Søg efterlønsbeviset hos din a-kasse 3–4 måneder inden du ønsker at gå på efterløn. Din a-kasse gennemgår dine indbetalinger og udsteder beviset, hvis betingelserne er opfyldt.

Vigtigt: Efterlønsbeviset udstedes ikke automatisk, du skal aktivt søge om det. Nogle a-kasser sender en orientering ca. 7 uger før din efterlønsalder, men det er dit eget ansvar at handle.

---

Kan du stadig nå at opfylde 30-år kravet?

Det spørgsmål stiller mange sig selv, når de opdager reglerne lidt sent. Her er tre konkrete scenarier:

Scenario 1: Du er under 30 år

Du kan sagtens nå det. Meld dig ind i en a-kasse med efterlønsordning nu, du har god tid til at opfylde 30-år kravet, inden du når efterlønsalderen. Jo tidligere du starter, desto mere fleksibilitet har du.

Scenario 2: Du er 30–35 år og ikke meldt ind endnu

Det afhænger af dit fødselsår. Standardreglen siger, at du skulle have startet senest da du fyldte 30 – men kontakt din a-kasse. Der kan være overgangsregler, der gælder for dig, særligt hvis du er født 1976–1977 (grænsen er her 32 år).

Scenario 3: Du er over 35 år og ikke meldt ind

Du kan sandsynligvis ikke opfylde 30-år kravet til efterløn. Men du kan stadig melde dig ind i en a-kasse for at få dagpengeret og andre fordele. Tal med din a-kasse om dine muligheder – der kan i sjældne tilfælde være en fortrydelsesordning, der er relevant.

Vil du sikre dig efterlønsretten? Jo hurtigere du melder dig ind, desto bedre. Find billigste a-kasse →

---

Hvad koster det at have efterlønsordningen?

Mange vil vide prisen, inden de beslutter sig. Her er de officielle satser for efterlønsbidrag i 2026:

Forsikringstype	Månedlig sats	Årlig sats
Fuldtidsforsikret	593 kr./md.	7.116 kr./år
Deltidsforsikret	396 kr./md.	4.752 kr./år

Bidraget betales oven i dit normale a-kassekontingent. Betaler du i 30 år som fuldtidsforsikret, har du samlet indbetalt ca. 213.480 kr. i efterlønsbidrag.

Er det en god investering?

Regnestykket ser sådan ud: Går du på efterløn i 3 år med den højeste sats på 22.041 kr./md., modtager du 793.476 kr. i alt. Oveni kan du optjene op til 190.440 kr. skattefri præmie, hvis du udskyder og arbejder i perioden med efterlønsbevis.

For de fleste er det en god forretning, men det forudsætter, at du har indbetalt i 30 år og faktisk bruger ordningen.

---

Ofte stillede spørgsmål om efterløn

Hvornår kan man gå på efterløn i 2026?

De fleste danskere, der er aktive på arbejdsmarkedet i dag, kan gå på efterløn fra de er 64 år (gælder for dem, der er født 1. juli 1959 – 31. december 1962). Din præcise efterlønsalder afhænger af dit fødselsår – se tabellen øverst på siden. Derudover skal du have indbetalt efterlønsbidrag i mindst 30 år.

Hvad er efterlønsalderen, hvis jeg er født i 1965?

Er du født i 1965, er din efterlønsalder 65 år. Du hører til gruppen født 1. januar 1963 – 31. december 1966, og din folkepensionsalder er 68 år. Du kan dermed gå på efterløn i op til 3 år.

Hvad er efterlønsalderen, hvis jeg er født i 1970?

Er du født i 1970, er din efterlønsalder 66 år. Du er i gruppen født 1. januar 1967 – 31. december 1970, og din folkepensionsalder er 69 år, også her er efterlønsperioden 3 år.

Hvad sker der, hvis jeg ikke har indbetalt i 30 år?

Har du ikke indbetalt efterlønsbidrag i 30 år, har du som udgangspunkt ikke ret til efterløn. Der gælder dog lempeligere regler for årgange født før 1978, se overgangsreglerne i tabellen ovenfor. Kontakt din a-kasse for en konkret vurdering af din situation.

Kan man gå på efterløn før efterlønsalderen?

Nej. Du kan tidligst gå på efterløn, når du har nået din efterlønsalder. Der er ingen mulighed for at gå på efterløn tidligere, men du kan eventuelt søge om tidlig pension (arne-pension), hvis du opfylder betingelserne for det.

Hvornår skal jeg søge efterlønsbevis?

Søg dit efterlønsbevis hos din a-kasse 3–4 måneder inden du ønsker at gå på efterløn. Beviset udstedes ikke automatisk, du skal aktivt anmode om det. Nogle a-kasser sender en orientering ca. 7 uger før din efterlønsalder, men vent ikke på den.

Hvad er forskellen på efterlønsalder og folkepensionsalder?

Efterlønsalderen er den alder, hvor du tidligst kan gå på efterløn, altså trække dig fra arbejdsmarkedet med en ydelse fra a-kassen. Folkepensionsalderen er den alder, hvor du overgår til folkepension fra staten. Efterlønsperioden er typisk 3 år og løber fra efterlønsalderen til folkepensionsalderen.

Kan man gå på efterløn og stadig arbejde?

Ja, det kan du godt, men dine arbejdstimer fradrages i efterlønnen. Som fuldtidsforsikret er der et lempeligt fradrag op til 47.233 kr. om året (2026). Arbejder du mere end 145,5 timer på en måned, kan du normalt ikke få udbetalt efterløn den måned. Tal med din a-kasse om, hvad der konkret gælder for dig. Du kan også sammenlign a-kasser for at finde den, der passer bedst til din situation.

---

Nyttige kilder

• borger.dk – Før du går på efterløn – officielle betingelser og efterlønsalder-tabel
• Beskæftigelsesministeriets satsoversigt 2026 – alle officielle satser for efterløn, bidrag og præmie
• STAR’s efterlønsberegner – vejledende beregning af din efterløn

Kort fortalt – det vigtigste om efterløn:

• Efterløn er en mulighed for at trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet FØR folkepensionsalderen

• Du skal have indbetalt efterlønsbidrag i mindst 30 år og være meldt ind i en a-kasse

• Efterlønsalderen i 2026 er 64 år for de fleste (født 1967 eller senere)

• Max efterløn i 2026: 22.041 kr./md. (fuldtidsforsikret, 100%-sats)

• Du kan optjene op til 190.440 kr. skattefri præmie hvis du udskyder eller arbejder

• Det er kun a-kasser der tilbyder efterlønsordningen, ikke fagforeninger alene

---

Hvad er efterløn?

Efterløn er en frivillig tilbagetrækningsordning, der giver dig mulighed for at forlade arbejdsmarkedet inden du når folkepensionsalderen. Det er ikke det samme som folkepension, fleksydelse eller førtidspension, det er en selvstændig ordning, du aktivt tilmelder dig og betaler bidrag til.

Det er din a-kasse der administrerer efterlønsordningen. Fagforeninger kan ikke give dig efterlønsret, det kræver et a-kassemedlemskab.

Ordningen er frivillig. Du vælger selv, om du vil tilmelde dig og betale det månedlige efterlønsbidrag. Gør du det i mindst 30 år, får du retten til at gå på efterløn, når du når efterlønsalderen.

Det er vigtigt at bemærke: Efterløn er ikke en pensionsopsparing. Det er en ydelse, der udbetales løbende fra din a-kasse, ligesom dagpenge, bare til folk der har valgt at stoppe med at arbejde tidligt.

---

Hvornår kan du gå på efterløn?

Din efterlønsalder afhænger af, hvornår du er født. Efterlønsperioden varer fra din efterlønsalder og frem til folkepensionsalderen, typisk 3–4 år.

Fødselsdato	Efterlønsalder	Folkepensionsalder
1. juli 1956 – 31. december 1958	63 år	67 år
1. januar 1959 – 30. juni 1959	63,5 år	67 år
1. juli 1959 – 31. december 1962	64 år	67 år
1. januar 1963 – 31. december 1966	65 år	68 år
1. januar 1967 – 31. december 1970	66 år	69 år

Født efter 1970? Din efterløns- og folkepensionsalder kan være højere, da den løbende tilpasses den gennemsnitlige levealder. Tjek den præcise alder hos din a-kasse.

Hvad er efterlønsbeviset?

Efterlønsbeviset er dokumentet der bekræfter, at du har ret til efterløn. Du søger det hos din a-kasse, når du nærmer dig efterlønsalderen, typisk et par måneder i forvejen.

Beviset giver dig tre vigtige rettigheder:

• Du kan gå på efterløn på et selvvalgt tidspunkt efter efterlønsalderen

• Du beholder retten til efterløn, selv hvis du bliver syg og ikke kan stå til rådighed

• Du kan optjene skattefri præmie ved at arbejde efter beviset er udstedt

Har du et efterlønsbevis, skal du ikke længere betale efterlønsbidrag.

---

---

Krav for at få efterløn

Der er seks betingelser du skal opfylde. De fire vigtigste er:

✅ A-kassemedlem: Du skal være meldt ind i en a-kasse med efterlønsordning

✅ 30 års bidrag: Du skal have indbetalt efterlønsbidrag i mindst 30 år, og senest have startet betalingen fra du fyldte 30 år

✅ Indkomstkrav: Du skal have haft en indkomst på mindst 286.632 kr. (fuldtidsforsikret) inden for de seneste 3 år eller 1.924 løntimer i samme periode

✅ Gyldigt efterlønsbevis: Du skal have fået udstedt et efterlønsbevis af din a-kasse

Du skal desuden bo i Danmark (eller et andet EU/EØS-land) og have ret til dagpenge på det tidspunkt, du går på efterløn.

Undtagelse for ældre årgange: Er du født før 1. januar 1978, gælder der lempeligere overgangsregler for 30-års-kravet. Fx kan du, hvis du er født 1959–1975, opfylde kravet ved at have betalt uafbrudt fra 1. januar 2008 og i mindst 25 år i alt. Kontakt din a-kasse for at få afklaret, hvad der gælder for netop dig.

---

Efterlønssatser 2026

Hvor meget du får i efterløn afhænger af, om du er fuldtids- eller deltidsforsikret, og om du opfylder betingelserne for 100%-satsen.

Forsikringstype	Sats	Månedlig udbetaling	Årlig udbetaling
Fuldtidsforsikret	91%	20.057 kr.	240.684 kr.
Fuldtidsforsikret	100%	22.041 kr.	264.492 kr.
Deltidsforsikret	91%	13.372 kr.	160.464 kr.
Deltidsforsikret	100%	14.694 kr.	176.328 kr.

Satser gælder fra 1. januar 2026. Kilde: Beskæftigelsesministeriets satsoversigt 2026.

91%-satsen er standardsatsen. Den gælder, hvis du er født før 1. juli 1959 og ikke har opfyldt udskydelsesreglen (dvs. du er gået på efterløn uden at have arbejdet tilstrækkeligt i venteperioden).

100%-satsen kræver, at du opfylder udskydelsesreglen eller er født 1. juli 1959 eller senere. Derudover må din pensionsopsparing ikke overstige en vis grænse, da pensioner modregnes i efterlønen.

Hvad koster efterlønsbidrag i 2026?

Efterlønsbidrag udbetaling sker ikke direkte, du betaler et månedligt bidrag for at have retten. Bidraget i 2026 er:

• Fuldtidsforsikret: 593 kr./md. (7.116 kr./år)

• Deltidsforsikret: 396 kr./md. (4.752 kr./år)

Bidraget opkræves af din a-kasse sammen med dit normale kontingent.

---

Skattefri præmie: op til 190.440 kr.

Den skattefri præmie er en af de mest oversete fordele ved efterlønsordningen. Kort sagt: jo længere du venter med at gå på efterløn, og jo mere du arbejder, desto mere præmie optjener du.

Præmien er opdelt i portioner. Én portion svarer til 481 arbejdstimer (ca. 3 måneders fuldtidsarbejde).

Arbejde	Portioner	Skattefri præmie (fuldtid)
~3 måneder	1 portion	15.870 kr.
~6 måneder	2 portioner	31.740 kr.
~9 måneder	3 portioner	47.610 kr.
~1 år	4 portioner	63.480 kr.
~2 år	8 portioner	126.960 kr.
Max (12 portioner)	12 portioner	190.440 kr.

Deltidsforsikrede får 10.580 kr. pr. portion, max 126.960 kr.

Du optjener præmie ved at arbejde efter du har modtaget dit efterlønsbevis. Præmien udbetales skattefrit, når du når folkepensionsalderen.

Er du født 1. juli 1959 eller senere gælder en ekstra betingelse for at optjene præmie mens du er på efterløn: Du skal have ventet mindst 2 år med at gå på efterløn og have arbejdet mindst 3.120 timer (fuldtidsforsikret) i venteperioden.

Det er vigtigt at bemærke, at præmien ikke udbetales automatisk, du skal søge om den hos din a-kasse, senest 3 år efter du er blevet folkepensionist.

---

Efterløn og modregning: hvad må du?

Efterløn modregning er et område, mange er usikre på. Her er de vigtigste regler:

Arbejde under efterløn

Du må gerne arbejde mens du er på efterløn, men der modregnes time for time i din efterløn.

• Arbejder du op til 145,53 timer/md. får du efterløn for de resterende timer

• Arbejder du mere end 145,53 timer/md. udbetales ingen efterløn den måned

• Er din timeløn under 305,29 kr., kan du i en periode få et lempeligt fradrag (op til 47.233 kr./år i arbejdsindtægt)

Pension og efterløn

Din arbejdsmarkedspension påvirker din efterløn, selv om du ikke hæver den endnu.

• Livsvarig arbejdsmarkedspension: 64% af den årlige pensionsydelse modregnes i efterlønen

• Rate- og kapitalpension / private pensioner: 4% af bruttoværdien modregnes pr. år

• ATP modregnes ikke, det er en af de få undtagelser

Har du en stor pensionsopsparing, kan det betyde, at du kun kan få 91%-satsen eller at din efterløn bliver lavere end forventet. Tjek det med din a-kasse, inden du beslutter dig.

Frivilligt arbejde

Frivilligt, ulønnet arbejde påvirker ikke din efterløn. Du kan sagtens hjælpe til i en forening eller lignende uden at det trækkes fra.

---

Udbetaling af efterløn

Der er tre måder, efterlønsbidrag og efterløn kan udbetales på:

1. Løbende månedlig udbetaling Den normale model. Efterløn udbetales månedligt fra din a-kasse fra den dag, du går på efterløn, og frem til du når folkepensionsalderen (67 år for de fleste). Det er din a-kasse der administrerer udbetalingen.

2. Engangsbeløb ved folkepensionsalderen Har du aldrig brugt din efterlønsret, kan du få dine indbetalte efterlønsbidrag udbetalt som et engangsbeløb, når du fylder 67 år. Beløbet overføres som udgangspunkt til en pensionsordning, skattefrit. Får du det kontant, skal du betale indkomstskat (eller i særlige tilfælde 30% afgift).

3. Udbetaling af efterløn før tid Særlige regler gælder ved livstruende sygdom eller invaliditet. Her kan du søge dispensation hos STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) om at få dine efterlønsbidrag udbetalt, selv om du ikke opfylder de normale betingelser. Din a-kasse hjælper dig med ansøgningen.

Det er vigtigt at bemærke, at du ikke kan hæve efterlønsbidragene frit, som du ville med en pensionsopsparing. Reglerne er strammere.

---

Hvilken a-kasse giver dig efterlønsretten?

Alle godkendte a-kasser tilbyder efterlønsordningen. Det er ikke noget, der varierer fra a-kasse til a-kasse, selve retten og reglerne er ens. Det der varierer, er prisen på a-kassens eget kontingent.

Efterlønsbidrag udbetaling til a-kassen er det samme uanset hvilken a-kasse du vælger: 593 kr./md. Det er a-kassens månedlige kontingent, der gør forskellen.

Her er de billigste a-kasser til efterløn i 2026:

A-kasse	Månedlig pris (a-kasse)	Efterlønsbidrag	Samlet/md.	Bliv medlem
A&Til	521 kr.	593 kr.	1.114 kr.	Bliv medlem →
Det Faglige Hus	528 kr.	593 kr.	1.121 kr.	Bliv medlem →
Min A-kasse	542 kr.	593 kr.	1.135 kr.	Bliv medlem →
Krifa	556 kr.	593 kr.	1.149 kr.	Bliv medlem →
ASE	558 kr.	593 kr.	1.151 kr.	Bliv medlem →
MA (Akademikernes)	562 kr.	593 kr.	1.155 kr.	Bliv medlem →

Priser er vejledende 2026-satser. Efterlønsbidrag (593 kr./md.) er ens uanset a-kasse, det er kontingentet der varierer. Tjek altid aktuel pris direkte hos a-kassen.

Forskellen mellem billigste og dyreste på listen er 41 kr./md., over 30 år svarer det til knap 15.000 kr. i sparet kontingent. Tjek om a-kassen dækker dit fagområde, og om du har brug for rådgivning om efterløn.

🎯 Sikr dig efterlønsretten til den laveste pris

Du betaler efterlønsbidrag i 30 år, vælg en a-kasse der koster mindst muligt ved siden af.

Sammenlign alle a-kasser og find din billigste →

💡 Vores anbefaling

Er du lønmodtager uden specifikke faglige krav? Så er A&Til eller Det Faglige Hus de billigste valg til efterløn, begge koster under 1.125 kr./md. samlet.

Er du akademiker? MA (Akademikernes A-kasse) er den eneste a-kasse der dækker akademikere fuldt ud.

Er du selvstændig? ASE er specialiseret i selvstændige og giver bedre rådgivning på det område.

Husk: Det er ikke kun prisen der tæller. Tjek også om a-kassen dækker dit fagområde, og om du har brug for supplerende rådgivning om efterløn.

Vil du sikre dig efterlønsretten til den laveste pris? Find din billigste a-kasse →

---

Ofte stillede spørgsmål om efterløn

Hvad er efterløn?

Efterløn er en frivillig tilbagetrækningsordning, der giver dig mulighed for at forlade arbejdsmarkedet, inden du når folkepensionsalderen. Du tilmelder dig ordningen via din a-kasse og betaler et månedligt efterlønsbidrag i mindst 30 år for at opnå retten.

Hvornår kan jeg gå på efterløn i 2026?

Det afhænger af dit fødselsår. Er du født 1. juli 1959 – 31. december 1962, er din efterlønsalder 64 år. Er du født 1963–1966 er den 65 år, og er du født 1967–1970 er den 66 år. Tjek tabellen ovenfor for din præcise efterlønsalder og se hvornår du kan gå på efterløn.

Hvad koster efterlønsordningen om måneden?

I 2026 koster efterlønsbidrag 593 kr./md. for fuldtidsforsikrede og 396 kr./md. for deltidsforsikrede – oven i dit normale a-kassekontingent. Den samlede månedlige pris starter fra ca. 1.114 kr./md. i de billigste a-kasser.

Hvad er efterlønsbeviset?

Efterlønsbeviset er et dokument fra din a-kasse, der bekræfter at du har ret til efterløn. Du søger det, når du nærmer dig efterlønsalderen. Beviset giver dig bl.a. ret til at gå på efterløn på et selvvalgt tidspunkt og mulighed for at optjene skattefri præmie.

Kan jeg arbejde mens jeg er på efterløn?

Ja, du må gerne arbejde. Men dine arbejdstimer modregnes time for time i efterlønen. Arbejder du mere end 145,53 timer på en måned, udbetales ingen efterløn den måned. Frivilligt, ulønnet arbejde påvirker ikke efterlønen.

Hvad er den skattefri præmie ved efterløn?

Den skattefri præmie er en bonus du optjener ved at arbejde efter du har fået dit efterlønsbevis. For hver 481 arbejdstimer (ca. 3 måneder) optjener du én præmieportion på 15.870 kr. (fuldtidsforsikret). Du kan max optjene 12 portioner = 190.440 kr. skattefrit.

Hvad sker der med mine efterlønsbidrag hvis jeg ikke bruger efterlønen?

Hvis du aldrig bruger din efterlønsret, kan du få dine indbetalte efterlønsbidrag udbetalt, når du når folkepensionsalderen. Beløbet overføres som udgangspunkt skattefrit til en pensionsordning. Vælger du kontant udbetaling, betaler du indkomstskat af beløbet.

Kan jeg gå på efterløn som selvstændig?

Ja. Som selvstændig er du underlagt de samme grundregler som lønmodtagere. Men dit beskæftigelseskrav vurderes ud fra din virksomheds omsætning. Du kan kun drive selvstændig virksomhed i begrænset omfang, mens du er på efterløn, og du skal have forhåndsgodkendelse fra din a-kasse.

Hvad er forskellen på efterløn og folkepension?

Folkepension er en universel ydelse alle danskere har ret til ved folkepensionsalderen uanset om de har arbejdet eller ej. Efterløn er en frivillig ordning, du betaler til i årevis for at kunne gå på pension før folkepensionsalderen. De to ydelser kan ikke udbetales samtidig.

Hvilken a-kasse er bedst til efterløn?

Alle a-kasser tilbyder de samme efterlønsregler, det er lovbestemt. Forskellen er prisen på a-kassens eget kontingent. De billigste i 2026 er A&Til (521 kr./md.) og Det Faglige Hus (528 kr./md.). Vælg den a-kasse der passer til dit fagområde og giver den laveste samlede pris.

---

Nyttige kilder

• Borger.dk: Før du går på efterløn – officiel guide til betingelser og regler

• Borger.dk: Skattefri præmie – detaljerede regler for præmieoptjening

• Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR): Efterløn – myndighedsside med regler og vejledning

• STAR: Efterlønsberegner – beregn din vejledende efterløn

• Beskæftigelsesministeriet: Satser for efterløn 2026 – officielle 2026-satser fra ministeriet

---