Kort svar: Hvornår du kan gå på efterløn afhænger primært af dit fødselsår og om du har indbetalt efterlønsbidrag i mindst 30 år. For de fleste danskere, der er aktive på arbejdsmarkedet i dag, er svaret et sted mellem 64 og 67 år.
Læs vores komplette guide til efterløn for det fulde overblik eller bliv klogere på detaljerne herunder.
TL;DR – det vigtigste på 30 sekunder
- Efterlønsalderen i 2026 er 64 år for de fleste (født 1959–1962)
- Din præcise alder afhænger af dit fødselsår, se tabellen nedenfor
- Du skal have indbetalt efterlønsbidrag i mindst 30 år og senest startet fra du fyldte 30 år
- Efterlønsperioden varer typisk 3 år frem til folkepensionsalderen
- Brug beregneren nedenfor til at finde din præcise startdato
Hvornår kan man gå på efterløn: Efterlønsalder efter fødselsår
Efterlønsalderen er ikke den samme for alle. Den er steget gradvist som følge af politiske reformer, primært Velfærdsaftalen fra 2006 og Tilbagetrækningsreformen fra 2011. Jo yngre du er, desto senere kan du gå på efterløn.
Tabellen herunder er baseret på de officielle tal fra borger.dk:
| Fødselsdato | Efterlønsalder | Folkepensionsalder | Efterlønsperiode |
|---|---|---|---|
| 1. juli 1956 – 31. december 1958 | 63 år | 67 år | 4 år |
| 1. januar 1959 – 30. juni 1959 | 63,5 år | 67 år | 3,5 år |
| 1. juli 1959 – 31. december 1962 | 64 år | 67 år | 3 år |
| 1. januar 1963 – 31. december 1966 | 65 år | 68 år | 3 år |
| 1. januar 1967 – 31. december 1970 | 66 år | 69 år | 3 år |
| Født efter 1970 | 67 år (vejledende) | 70 år (vejledende) | 3 år |
Vigtigt for dig, der er født efter 1970: Din efterlønsalder reguleres løbende ud fra den gennemsnitlige levealder i Danmark. Det tal på 67 år er vejledende, kontakt din a-kasse for den præcise alder, der gælder for dig.
Er du usikker på din præcise startdato? Brug beregneren nedenfor.
📊 Efterløns-beregner
Har du endnu ikke en a-kasse?
Find billigste a-kasse →
Du skal være meldt ind for at optjene efterlønsret.
30-år kravet: Hvornår skal du senest melde dig ind?
Dette er den betingelse, flest overser og den kan koste dig retten til efterløn, hvis du venter for længe. Efterløn krav og efterløn regler er klare på dette punkt: det handler ikke kun om alder, men om hvornår du startede.
Standardreglen (født 1978 og senere)
- Du skal have indbetalt efterlønsbidrag i mindst 30 år
- Du skal have startet senest den dag du fyldte 30 år
- Eksempel: Er du født 15. marts 1985, skulle du have meldt dig ind senest 15. marts 2015
Det er en hård regel. Har du overskredet din 30-årsdag uden at være tilmeldt, kan du som udgangspunkt ikke opfylde kravet.
Overgangsregler for ældre årgange
Heldigvis gælder der lempeligere regler for de ældre årgange. Se oversigten her:
| Fødselsår | Særregel |
|---|---|
| Født før 1. januar 1959 | Mindst 20 år indbetaling inden for de seneste 25 år |
| Født 1959–1975 | Indbetalt uafbrudt fra 1. januar 2008 ELLER mindst 25 år i alt |
| Født 1976–1977 | Startet senest det år du fyldte 32 år, 30 år i alt |
| Født 1978 og senere | Startet senest den dag du fyldte 30 år, 30 år i alt |
Du kan læse mere om de specifikke efterløn regler og overgangsbestemmelserne, hvis du vil dykke dybere ned i reglerne for din årgang.
Er du i tvivl om du opfylder kravet? Brug beregneren ovenfor, den viser om dit 30-år krav er opfyldt.
Hvad er efterlønsbeviset, og hvornår søger du det?
Efterlønsbeviset er din garanti. Det er dokumentationen for, at du har opfyldt alle betingelserne for efterløn, og det giver dig en række vigtige rettigheder:
✅ Ret til at gå på efterløn på et selvvalgt tidspunkt efter efterlønsalderen
✅ Ret til efterløn selv hvis du bliver syg og ikke kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet
✅ Mulighed for at optjene skattefri præmie (op til 190.440 kr. for fuldtidsforsikrede) ved at arbejde efter beviset er udstedt
✅ Du stopper med at betale efterlønsbidrag, når beviset er udstedt
Hvornår søger du det?
Søg efterlønsbeviset hos din a-kasse 3–4 måneder inden du ønsker at gå på efterløn. Din a-kasse gennemgår dine indbetalinger og udsteder beviset, hvis betingelserne er opfyldt.
Vigtigt: Efterlønsbeviset udstedes ikke automatisk, du skal aktivt søge om det. Nogle a-kasser sender en orientering ca. 7 uger før din efterlønsalder, men det er dit eget ansvar at handle.
Kan du stadig nå at opfylde 30-år kravet?
Det spørgsmål stiller mange sig selv, når de opdager reglerne lidt sent. Her er tre konkrete scenarier:
Scenario 1: Du er under 30 år
Du kan sagtens nå det. Meld dig ind i en a-kasse med efterlønsordning nu, du har god tid til at opfylde 30-år kravet, inden du når efterlønsalderen. Jo tidligere du starter, desto mere fleksibilitet har du.
Scenario 2: Du er 30–35 år og ikke meldt ind endnu
Det afhænger af dit fødselsår. Standardreglen siger, at du skulle have startet senest da du fyldte 30 – men kontakt din a-kasse. Der kan være overgangsregler, der gælder for dig, særligt hvis du er født 1976–1977 (grænsen er her 32 år).
Scenario 3: Du er over 35 år og ikke meldt ind
Du kan sandsynligvis ikke opfylde 30-år kravet til efterløn. Men du kan stadig melde dig ind i en a-kasse for at få dagpengeret og andre fordele. Tal med din a-kasse om dine muligheder – der kan i sjældne tilfælde være en fortrydelsesordning, der er relevant.
Vil du sikre dig efterlønsretten? Jo hurtigere du melder dig ind, desto bedre. Find billigste a-kasse →
Hvad koster det at have efterlønsordningen?
Mange vil vide prisen, inden de beslutter sig. Her er de officielle satser for efterlønsbidrag i 2026:
| Forsikringstype | Månedlig sats | Årlig sats |
|---|---|---|
| Fuldtidsforsikret | 593 kr./md. | 7.116 kr./år |
| Deltidsforsikret | 396 kr./md. | 4.752 kr./år |
Bidraget betales oven i dit normale a-kassekontingent. Betaler du i 30 år som fuldtidsforsikret, har du samlet indbetalt ca. 213.480 kr. i efterlønsbidrag.
Er det en god investering?
Regnestykket ser sådan ud: Går du på efterløn i 3 år med den højeste sats på 22.041 kr./md., modtager du 793.476 kr. i alt. Oveni kan du optjene op til 190.440 kr. skattefri præmie, hvis du udskyder og arbejder i perioden med efterlønsbevis.
For de fleste er det en god forretning, men det forudsætter, at du har indbetalt i 30 år og faktisk bruger ordningen.
Ofte stillede spørgsmål om efterløn
Hvornår kan man gå på efterløn i 2026?
De fleste danskere, der er aktive på arbejdsmarkedet i dag, kan gå på efterløn fra de er 64 år (gælder for dem, der er født 1. juli 1959 – 31. december 1962). Din præcise efterlønsalder afhænger af dit fødselsår – se tabellen øverst på siden. Derudover skal du have indbetalt efterlønsbidrag i mindst 30 år.
Hvad er efterlønsalderen, hvis jeg er født i 1965?
Er du født i 1965, er din efterlønsalder 65 år. Du hører til gruppen født 1. januar 1963 – 31. december 1966, og din folkepensionsalder er 68 år. Du kan dermed gå på efterløn i op til 3 år.
Hvad er efterlønsalderen, hvis jeg er født i 1970?
Er du født i 1970, er din efterlønsalder 66 år. Du er i gruppen født 1. januar 1967 – 31. december 1970, og din folkepensionsalder er 69 år, også her er efterlønsperioden 3 år.
Hvad sker der, hvis jeg ikke har indbetalt i 30 år?
Har du ikke indbetalt efterlønsbidrag i 30 år, har du som udgangspunkt ikke ret til efterløn. Der gælder dog lempeligere regler for årgange født før 1978, se overgangsreglerne i tabellen ovenfor. Kontakt din a-kasse for en konkret vurdering af din situation.
Kan man gå på efterløn før efterlønsalderen?
Nej. Du kan tidligst gå på efterløn, når du har nået din efterlønsalder. Der er ingen mulighed for at gå på efterløn tidligere, men du kan eventuelt søge om tidlig pension (arne-pension), hvis du opfylder betingelserne for det.
Hvornår skal jeg søge efterlønsbevis?
Søg dit efterlønsbevis hos din a-kasse 3–4 måneder inden du ønsker at gå på efterløn. Beviset udstedes ikke automatisk, du skal aktivt anmode om det. Nogle a-kasser sender en orientering ca. 7 uger før din efterlønsalder, men vent ikke på den.
Hvad er forskellen på efterlønsalder og folkepensionsalder?
Efterlønsalderen er den alder, hvor du tidligst kan gå på efterløn, altså trække dig fra arbejdsmarkedet med en ydelse fra a-kassen. Folkepensionsalderen er den alder, hvor du overgår til folkepension fra staten. Efterlønsperioden er typisk 3 år og løber fra efterlønsalderen til folkepensionsalderen.
Kan man gå på efterløn og stadig arbejde?
Ja, det kan du godt, men dine arbejdstimer fradrages i efterlønnen. Som fuldtidsforsikret er der et lempeligt fradrag op til 47.233 kr. om året (2026). Arbejder du mere end 145,5 timer på en måned, kan du normalt ikke få udbetalt efterløn den måned. Tal med din a-kasse om, hvad der konkret gælder for dig. Du kan også sammenlign a-kasser for at finde den, der passer bedst til din situation.
Nyttige kilder
- borger.dk – Før du går på efterløn – officielle betingelser og efterlønsalder-tabel
- Beskæftigelsesministeriets satsoversigt 2026 – alle officielle satser for efterløn, bidrag og præmie
- STAR’s efterlønsberegner – vejledende beregning af din efterløn
