TL;DR
Kort svar: arne-pension (der officielt hedder tidlig pension) og efterløn er to forskellige ordninger, og du kan ikke få begge dele samtidig.
- ✅ Efterløn giver den højeste sats: op til 21.092 kr. om måneden før skat.
- ✅ Arne-pension giver en lavere sats: op til 14.976 kr. om måneden, men den er skattefri og har lempeligere modregning for pensionsopsparing.
- ✅ Du kan skifte fra efterløn til arne-pension, hvis du senere bliver tilkendt tidlig pension.
- ✅ Har du en stor pensionsopsparing, kan arne-pension alligevel ende med at give dig flere penge udbetalt.
- ✅ Har du ret til begge dele? Regn på det, før du beslutter dig, valget er stort set endeligt.
Hvad er arne-pension (tidlig pension)?
Arne-pension er kaldenavnet for tidlig pension, den officielle betegnelse, som Udbetaling Danmark og myndighederne bruger.
Navnet kommer fra en smed ved navn Arne, som Socialdemokratiet brugte som eksempel, da ordningen blev forhandlet på plads i 2020. Siden er navnet blevet hængende i folkemunde, selvom du aldrig vil se det stå på din afgørelse fra Udbetaling Danmark.
Ordningen giver dig ret til at trække dig tilbage op til 3 år før din folkepensionsalder, hvis du har haft et langt arbejdsliv bag dig. Det er ikke en a-kasse-ydelse. Det er en offentlig pension, som administreres af Udbetaling Danmark, og den kræver ikke medlemskab af en a-kasse.
Kort fortalt kan du søge arne-pension, hvis du:
- Har den nødvendige anciennitet på arbejdsmarkedet (typisk 42-45 år, afhængig af fødselsår)
- Er dansk statsborger og har boet i Danmark i mindst 3 år
- Ikke allerede får førtidspension eller seniorpension
- Har haft aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet de seneste 9 måneder
Arne-pension vs. efterløn: Hvad er forskellen?
Den store forskel ligger i beløbet, skatten og modregningsreglerne. Se de vigtigste punkter i skemaet:
| Arne-pension (tidlig pension) | Efterløn | |
|---|---|---|
| Maks. sats/md. | Op til 14.976 kr. | Op til 21.092 kr. |
| Administreres af | Udbetaling Danmark | Din a-kasse |
| Alderskrav | Op til 3 år før folkepensionsalder | Ved efterlønsalder (typisk 3-5 år før folkepension) |
| Optjeningskrav | 42-45 år på arbejdsmarkedet (afhænger af fødselsår) | Medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag i minimum 30 år |
| Skat | Beløbet beskattes som almindelig indkomst, men uden arbejdsmarkedsbidrag | Beløbet beskattes som almindelig indkomst |
| Modregning for pension | Lempelig: højere bundfradrag | Hårdere modregning for pensionsopsparing |
| Modregning for lønarbejde | Hårdere: 64 % af indtægt over bundgrænsen | Lempeligere modregning ved siden af |
| Skattefri præmie | Findes ikke | Kan optjenes, hvis du udskyder eller arbejder ved siden af |
| Kan du skifte? | Ja, fra efterløn til arne-pension | Ja, til arne-pension, men ikke omvendt |
Vigtigt at bide mærke i: Ingen af de to satser er hugget i sten. De reguleres hvert år, og din egen udbetaling afhænger af skattekort, eventuel pensionsopsparing og om du arbejder ved siden af. Regn selv på det eller bed din a-kasse om et konkret overslag.
Hvornår kan du få arne-pension?
Det afgørende er anciennitet, altså hvor mange år du har været tilknyttet arbejdsmarkedet siden du fyldte 16 år.
Kravet stiger jo yngre du er, og det afhænger af, hvornår du ønsker at gå på tidlig pension i forhold til din folkepensionsalder:
- 1 år før folkepension: Kortest optjeningskrav
- 2 år før folkepension: Mellemste optjeningskrav
- 3 år før folkepension: Højeste optjeningskrav, typisk 44-45 år
Eksempel: Er du født i 1965 eller 1966, skal din anciennitet opgøres, når du fylder 62 år. Har du 45 år på arbejdsmarkedet på det tidspunkt, kan du få 3 år med tidlig pension. Har du kun 43 år, får du typisk kun 1 år.
Det tæller med i din anciennitet:
- ✅ Lønarbejde, også deltid over 18 timer om ugen
- ✅ Selvstændig virksomhed
- ✅ Dagpenge, sygedagpenge og barselsdagpenge
- ✅ Værnepligt
- ✅ Uddannelse, hvis du var over 40 år, da du tog den
Du kan altid tjekke din egen opgørelse på borger.dk, hvor Udbetaling Danmark viser, hvor mange år du reelt har optjent.
Kan du skifte fra efterløn til arne-pension?
Ja. Er du allerede gået på efterløn, og bliver du senere tilkendt tidlig pension, kan du vælge at skifte.
Det giver mening, hvis arne-pension i praksis udbetaler dig mere, for eksempel fordi du har en stor pensionsopsparing, der ellers ville blive hårdt modregnet i din efterløn.
Sådan fungerer skiftet:
- Du søger tidlig pension via borger.dk, mens du er på efterløn
- Bliver du tilkendt retten, kan du vælge at overgå fra efterløn til arne-pension
- Er du gået på efterløn før 1. januar 2022, har du ret til et kompensationsbeløb for de indbetalte efterlønsbidrag, du ellers ville miste
- Kompensationen udbetales som et fast beløb, typisk omkring 2.700-2.900 kr. pr. måned, du mister i efterløn, og der skal betales skat af beløbet
Bemærk:
- ❌ Du kan ikke få skattefri præmie, hvis du skifter til arne-pension
- ❌ Du kan ikke skifte tilbage fra arne-pension til efterløn, valget er endeligt
- ✅ Du kan i stedet vælge at få dit efterlønsbidrag udbetalt kontant, hvis du fravælger efterløn helt, men så mister du kompensationsordningen
Skifter du fra efterløn til arne-pension, stopper din efterløn, og du overgår til tidlig pension i stedet. Læs mere om overgangen til folkepension for at forstå, hvad der sker, når du senere når folkepensionsalderen. Kontakt altid din a-kasse, før du skifter. De kan regne konkret på, hvad der bedst kan betale sig i netop din sag.
Hvad skal du vælge?
Der findes ikke ét facit, det afhænger af din egen økonomi. Men her er en simpel tommelfingerregel:
Vælg efterløn, hvis:
- Du har en beskeden pensionsopsparing
- Du regner med at arbejde en del ved siden af
- Du vil have mulighed for at optjene skattefri præmie
- Du prioriterer den højeste månedlige udbetaling
Vil du have hele oversigten over efterløn regler, betingelser og modregning? Se vores komplette guide.
Vælg arne-pension, hvis:
- Du har en stor pensionsopsparing, der ellers ville blive hårdt modregnet
- Du ikke regner med at arbejde ved siden af
- Du vil undgå at skulle indbetale efterlønsbidrag i årevis
- Du opfylder anciennitetskravet, men ikke opfylder efterlønskravene (fx pga. manglende medlemskab)
Vores anbefaling: Sats-forskellen på op til ca. 6.000 kr. om måneden taler umiddelbart for efterløn. Men modregningsreglerne kan vende billedet fuldstændigt, hvis du har en større pensionsopsparing. Bed din a-kasse eller en pensionsrådgiver om et konkret regnestykke, før du træffer det endelige valg, det er penge, det handler om, ikke et gæt.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er forskellen på arne-pension og efterløn? Arne-pension (officielt tidlig pension) er en offentlig pensionsordning administreret af Udbetaling Danmark, mens efterløn er en ydelse fra din a-kasse. Arne-pension har en lavere sats, men lempeligere modregning for pensionsopsparing. Efterløn har en højere sats, men hårdere modregning for pension.
Kan jeg få både arne-pension og efterløn? Nej. Du skal vælge én af de to ordninger. Du kan dog skifte fra efterløn til arne-pension, hvis du senere bliver tilkendt retten til tidlig pension.
Hvor mange år skal jeg have arbejdet for at få arne-pension? Typisk mellem 42 og 45 år på arbejdsmarkedet, afhængig af dit fødselsår og hvor mange år før folkepensionsalderen du ønsker at gå på tidlig pension.
Er arne-pension skattefri? Nej, arne-pension beskattes som almindelig indkomst, men uden arbejdsmarkedsbidrag, hvilket i praksis kan give en lidt bedre nettoudbetaling end tilsvarende beløb i efterløn.
Mister jeg min skattefri præmie, hvis jeg skifter til arne-pension? Ja. Skifter du fra efterløn til arne-pension, kan du ikke længere optjene eller udbetale skattefri præmie fra efterlønsordningen.
—
🔄 Klar til at vælge din a-kasse til efterløn?
Alle a-kasser tilbyder de samme efterlønsregler, men priserne varierer.
✅ Find den billigste a-kasse til din situation →
✅ Sammenlign HK, FOA, 3F, BUPL og DSA →
Eller hvis du allerede er medlem og vil skifte:
✅ Skift a-kasse uden at miste dagpenge eller efterlønsret →
