Fagforeningernes opgaver kan sammenfattes i fire hovedområder.
For det første repræsenterer de medlemmerne ved indgåelse og fornyelse af kollektive overenskomster med arbejdsgiverparten. Almindeligvis løses denne opgave via forhandling og mægling, men manglende evne til at nå et forlig i forhandlingerne kan føre til anvendelse af kollektive kampskridt i form af arbejdskonflikter. Kollektive overenskomster regulerer en betydelig del af arbejdsmarkedet (ca. tre fjerdedele af danske lønmodtagere er dækket af en overenskomst), og de indeholder bestemmelser om centrale forhold relateret til ansættelsesforholdet, bl.a. løn, arbejdstid, overtid, finansiering af efteruddannelse, feriefridage, beskyttelse imod løndumping og arbejdsmarkedspension.

For det andet yder de individuel bistand og rådgivning til medlemmerne i forbindelse med sikring af deres rettigheder i henhold til kollektive overenskomster eller lovgivning, i forbindelse med arbejdsløshed, i forbindelse med ansættelse og efteruddannelse samt i forbindelse med lokale kollektive eller individuelle forhandlinger af mere generel karakter. Rådgivningen omkring arbejdsløshed og dagpenge deler fagforeningerne med de fagforeningsorganiserede arbejdsløshedskasser.

For det tredje varetager fagforeninger i mange tilfælde medlemmernes uddannelsesmæssige interesser, bl.a. i forbindelse med fagenes grunduddannelser samt ved organiseringen af efteruddannelse af medlemskredsen; dette foregår ofte i samarbejde med arbejdsgiverparten.

Endelig for det fjerde udøves politisk påvirkning over for regeringen, Folketinget og den generelle offentlighed med henblik på at fremme lønmodtagervenlig lovgivning og forvaltning. For store dele af fagforeningerne skete dette tidligere primært gennem tætte kontakter mellem hovedorganisationen LO og Socialdemokratiet, mens en del af funktionærfagforeningerne traditionelt omvendt har lagt vægt på at være partipolitisk uafhængige. I perioden siden årtusindskiftet har en række fagforeninger – og også hovedorganisationen LO – opsagt den tætte relation til et bestemt politisk parti. Påvirkningen kan hermed mere tage form af generelle kampagner i pressen e.l.

Fagforeningernes økonomiske grundlag udgøres af medlemskontingentet, som varierer stærkt fra fagforening til fagforening. I 2012 varierede kontingentet mellem knap 100 og godt 500 kr./md. (uden a-kassebidrag). Kontingentet er fradragsberettiget, da det anses som en nødvendig udgift ved at have et arbejde.